Velkommen
Terapi for dig, der længes efter tryghed i dine relationer.
Jeg tilbyder psykoterapi i Aarhus og online med fokus på tilknytning og relationsmønstre.
Mange af mine klienter fungerer godt i livet, men oplever ensomhed, tvivl eller gentagende mønstre i deres nære relationer. Sammen undersøger vi, hvordan disse mønstre er opstået, og hvordan de kan forandres.
Måske genkender du noget af dette:
- Det kan være svært for dig at få det, du egentlig længes efter i relationer.
- Du længes efter nærhed, men føler dig ofte alene i relationer.
- Du overtænker dine relationer og bliver i tvivl om dig selv.
- Du kommer til at tilpasse dig for at bevare kontakt.
- Du ender ofte i relationer, hvor dine behov fylder mindre end andres.
- Du kan komme til at tvivle på dine egne følelser og behov.
- Du oplever, at de samme mønstre gentager sig igen og igen.
- Du mærker, at relationelle mønstre kan sætte sig i kroppen som stress, uro eller angst.
- Du ønsker at forstå, hvorfor du reagerer, som du gør.
Mange af de mennesker, der kommer i psykoterapi hos mig, har tidligt i livet lært at være stærke, selvstændige eller at tilpasse sig for at bevare nærhed og kærlighed.
Det, der engang var nødvendige strategier for at bevare kontakt og tryghed, kan senere i livet gøre det svært at mærke sine egne behov tydeligt i relationer.
Tidlige relationelle erfaringer, uforløst sorg eller barndomstraumer kan stadig påvirke den måde, vi reagerer på i relationer i dag.
I psykoterapien arbejder vi med at forstå de mønstre, der er opstået i dine tidlige relationer, og hvordan de stadig lever i kroppen og i dine reaktioner. Når disse mønstre bliver tydeligere, bliver det også muligt gradvist at reagere anderledes i relationer – og opleve mere tryghed, nærhed og frihed.
Mange oplever, at det giver en ny mulighed for at være i relationer uden hele tiden at skulle tilpasse sig eller tvivle på sig selv.
Vi såres i relation, og vi kan også hele i relation
Mange af de mønstre, vi kæmper med i dag, er opstået i relationer.
Derfor kan de også hele i relationer.
Som psykoterapeut arbejder jeg psykodynamisk og tilknytningsbaseret. I terapien undersøger vi sammen, hvordan dine tidlige erfaringer med kontakt og relationer stadig påvirker dine relationer i dag.
De mønstre, du bærer med dig, vil ofte også vise sig i relationen mellem dig og mig. Her kan vi undersøge dem sammen i et trygt rum og forstå, hvordan de engang har været en måde at beskytte dig på.
Samtidig finder vi nye måder at være i relation på, så du kan komme tættere på det, du længes efter – mere tryghed, mere nærhed og mere frihed til at være dig selv i relationer.
For mange bliver terapien et sted, hvor de for første gang oplever sig selv set og præcist spejlet – også i de sider, de tidligere har haft svært ved at vise eller måske har følt skam over.
Her er hele dig velkommen.
Relationens betydning i terapi
Jeg har selv gået meget i terapi og kender det mod, det kræver at sætte sig i klientstolen og vise sit inderste til et andet menneske. Jeg kender også den erfaring, det er at blive set og forstået som den, man er – en erfaring fuld af håb, som man kan tage med sig videre ind i sine relationer.
Relationen mellem dig og mig er afgørende for terapien. Derfor gør jeg mig umage med at skabe et trygt rum i min klinik i Aarhus C, hvor vi sammen kan udfolde de sider og følelser, du måske alt for længe har holdt tilbage.
Jeg arbejder ærligt, omsorgsfuldt og mentaliserende. Jeg lytter både til dine ord og til det, der ligger bag dem, og hjælper med at sætte sprog på følelser og reaktioner, som kan være svære at forstå alene.
Hos mig må du gerne være vred, stille spørgsmål, tvivle og fylde. Heling opstår, når du gentagne gange erfarer, at du kan være hele dig uden at blive forladt, gjort forkert eller skamme dig.
Hvis du kan genkende noget af dette, kan en samtale være et første skridt mod det, du længes efter.
Skriv til mig – helt uforpligtende
Det kan føles stort at tage kontakt. Du behøver ikke vide præcist, hvad du vil sige, eller om dine udfordringer er “store nok”. Mange kommer i terapi med en fornemmelse af, at noget i deres relationer eller i dem selv føles svært.
Vi tager det i et tempo, der føles trygt for dig.
Den første samtale giver dig mulighed for at mærke, om jeg er den rette at arbejde videre med – uden forpligtelse.
Samtalen foregår i min klinik i Aarhus C eller online og varer 60 minutter. En samtale koster 850 kroner. Hvis du er studerende, koster en samtale 600 kroner.
FAQ
Ofte stillede spørgsmål
At begynde i terapi kan vække mange spørgsmål. Her kan du læse mere om, hvad du kan forvente, og hvordan jeg arbejder. Måske kan det hjælpe dig til at mærke, om terapien og min måde at arbejde på føles som det rigtige for dig.
Terapi kan hjælpe dig med at forstå de mønstre, der gentager sig i dine relationer, og hvorfor de opstår.
Mange søger terapi, når de oplever ensomhed, udmattelse, konflikter i parforholdet eller en følelse af at have mistet sig selv.
Vi arbejder med det, der ligger under symptomerne. Det er ofte tilknytningssår, selvværd og gamle erfaringer, der stadig påvirker dig i dag.
Målet er større klarhed, tryghed og frihed i dine relationer.
Den første samtale er en mulighed for at mærke, om jeg er den rette at arbejde videre med.
Du behøver ikke forberede noget særligt. Vi starter der, hvor du er. Jeg stiller spørgsmål og hjælper med at skabe overblik over det, der fylder.
Det vigtigste er, at du oplever rummet som trygt.
Ja, alt er velkomment. Terapi er et fortroligt rum, hvor du kan tale om det, du måske aldrig har delt med nogen før. Mange oplever, at det i sig selv er forløsende at sige ting højt i et rum, hvor alt kan rummes. Det, der engang var skamfuldt eller svært at sætte ord på, mister ofte noget af sin kraft, når det bliver mødt med omsorg og nysgerrighed.
Valget af terapeut handler både om faglig tilgang og om relation. Det kan være hjælpsomt at orientere sig i terapeutens uddannelse, erfaring og metode, så du får en fornemmelse af, hvordan der arbejdes, og om tilgangen passer til dig.
Samtidig viser forskningen på tværs af terapeutiske metoder, at relationen mellem terapeut og klient er det vigtigste element i god terapi. Oplevelsen af at blive mødt med respekt, forståelse og tryghed har større betydning for udbyttet af terapien end den konkrete metode alene.
Derfor er det vigtigt, at du mærker efter, hvordan det føles at være i samtale med terapeuten. Føler du dig lyttet til? Er der plads til tvivl, usikkerhed og det, der er svært at sætte ord på?
En god terapeutisk relation bygger på tillid og gensidig respekt.
Det afhænger af, hvad du kommer med, og hvor du er i livet. Mange vælger at starte med ugentlige samtaler for at skabe kontinuitet og ro i processen. Andre foretrækker samtaler hver anden uge. Vi aftaler løbende, hvad der føles rigtigt.
En samtale varer 60 minutter og koster 850 kroner. Er du studerende, eller har du en henvisning fra lægen, koster en session 550 kroner.
Læs mere om mine priser her.
Jeg er psykoterapeut og er derfor ikke en del af den offentlige sygesikring, hvilket betyder, at lægehenvisninger ikke kan bruges hos mig.
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig.
Ja. Som studerende tilbyder jeg terapi til en reduceret pris. En samtale varer 60 minutter og koster normalt 850 kroner. Er du studerende, koster en session 600 kroner.
Læs mere om mine priser her.
Jeg har i øjeblikket enkelte ledige tider. Du er velkommen til at kontakte mig for at høre, om der er en tid, der passer for dig.
Du er velkommen til at tage kontakt
Du er velkommen til at skrive til mig, hvis du har et spørgsmål, eller du ønsker en samtale. Din henvendelse behandles i fuld fortrolighed, og jeg vender tilbage til dig inden for 24 timer.